onsdag den 14. januar 2015

Jeg har aldrig set "Bollevenner"

(Gammelt eksempel fra bloggen "Fuck!")

Tv2 sendte lige en søndagsfilm der hed "Friends with Benefits"
Dette er en observationsblog, jeg har aldrig set filmen og skriver derfor denne blog imens jeg ser den.
Altså er det ikke en anmeldelse af filmen... bare tanker.

Filmen er præsenteret i samarbejde med Dansk Flødeis.
Den starter hårdt ud med en muntersang og Justin Timberlake der står og er en eller anden form for lærer.
Telefonen ringer (midt i timen?!) og det er Mila Kunis der gerne vil have noget Kück, går jeg ud fra. De skal åbenbart i biografen.
Pludselig tager filmen en uventet drejning. De er slet ikke hinanden de snakker med. Det er Emma Stone og Andy Samberg.
Allerede nu forestiller jeg mig hvor heldig Justin Timberlake er... først får han lov til at være kærester med Emma Stone og bagefter bliver han bollevenner med Mila Kunis. Wtf. Jeg er ikke jaloux, jeg onder ham ikke noget. Okay, det gør jeg - men heldigvis slår de alle sammen op med hinanden i denne her uforudsigelige introscene. Andy Samberg siger til Mila at hun har så store øjne at han bliver bange. Men de aftaler alle sammen at forblive venner. Og så krammer de. Nu har de slået op med deres kærester der ikke var hinanden. Det bliver ved med at klippe så det virker som om de snakker med hinanden. Ligesom i Grease sangen hvor Sandy og Danni synger om deres sommer romantik.

Nu er det en ny dag og de er kommet videre. Mila Kunis kører i Taxi og skifter tøj. Allerede nu virker hun lidt løs på tråden, da hun er fuldstændig klar over at taxamanden har et bakspejl.
Justin og Mila mødes i en lufthavn. De snakker med hinanden og har ret dårlig kemi. Hun er hans... rejseguide? Tror jeg.
Nu kører de begge i taxamandens bil. Justin er helt uvidende om taxamanden og Milas skifte-tøj-romance. Og de bliver ved med at have dårlig kemi. De snakker om kaffe... og at det er varmt i New York. 30 grader eller et eller andet.
Jeg er lige ufokuseret et øjeblik da jeg tager mig en chips og klør mig i nakken....

Nu er det mørkt og de mødes igen. Han har fået en job.
De tager på druk og hun giver, totalt bollevennestil. Kvinden betaler.
Under indtagelsen af alkoholiske drikke, snakker de om tøj og film. Det hele bevæger sig hen til at de sikkert bliver tiltrukket af hinandens forskelligheder, men nu ødelægges stemningen af en langhåret mand der kommer og giver Mila Kunis drinks. Han er snowboarder og fjendtlig over for Justin Timberlake. Nu er han flink nok, eller nu truer han ham.

På vej hjem fra byen skal Mila Kunis lige nævne at hun tog hans mødom.
Han når ikke at blive så såret over det, for nu bortfører hun ham op på et tag. Hun er en bad girl og han er stadig en genert lille pige.
På en måde kan jeg godt forstå at de kun bliver bollevenner. Hun er langt mere interessandt end han er og vil sikkert kun gerne smage hans tissemand og skide på hans indholdsløse personlighed.
Nu har de lagt sig ned på taget og hun truer ham med at rive ørerne af ham hvis han siger at de var deroppe.

Bom, nu er de pludselig nede på jorden igen og Frank Sinatra begynder at spillle imens de ser på gadekunst.
God sang, men musikken skifter til hip hop og Mila griner kynisk. Justin er stadig en tøsefisse der ikke ved hvad han laver eller hvor han er og om hun overhovedet vil kneppe. Hele byen danser til denne New York-hip-hop sang.

Bom nu sidder han i et fly med den tykke japaner fra Heroes.
Nu er han i en taxa med Chris Tucker.
Og nu er han i en gigantisk lejlighed han åbenbart har råd til i mens han tjekker post og hopper i sengen.
På arbejdet river han en dør af hans kontor og siger at hans dør altid er åben.
Nu kommer Woody Haroldson og siger at han skal skrive en artikel om racisme i ishockey og spørger om han er bøsse, han når knap nok at spørge, før Mila Kunis pludselig dukker op og de ser en youtube video af hele bydansen fra natten før.

Overvejer lidt at følge med i filmen og vende tilbage når jeg bliver lidt ufokuseret igen...

De sidder og ser en film sammen, Justin joker om at det er en kliche uden at vide at han selv er fanget i en kæmpe stor kliche.
Mila siger at hun ville ønske at hendes liv var en film, uden at vide at hun sidder og siger det, fanget i en film.
Nu siger hun at hun savner sex og blotter nærmest sin fisse. De laver begge kliche kærlighedsdialoger som om de hader kærlighed og bare gerne vil knalde. Surprise, tror snart filmen lever op til sit navn. Nu får Justin en genial idé "Hey, lad os knalde!"
Han siger at hendes bryster er flotte selv om de er små.... nu vil hun også gerne knalde.
De sværger at de KUN vil knalde, på hendes Bibel-app hun gemmer på sin iPad. ....kliche.
Havde forventet at de ville være herre frækt, men de blev ved med at referere samlejet til at spille tennis.
De tager tøjet af og siger begge "Ja okay, fint nok"
Justin begynder at synge under forspillet fordi han stadig tror han er med i det der Boyband.
Han siger sågar alfabetet højt imens han.... gør det der man gør når man forestiller sig alfabetet.
Han kommer inden de når at lave noget, fordi hun rør hans tisseleif. Med munden. Man ved at han kommer fordi han sagde at han nøs hver gang han kom... og han nøs.

Dagen efter er det lidt akavet. Men de går en tur i parken.
De aftaler ikke at knalde igen. Nu knalder de igen.
Der er en form for montage der viser at begynder at knalde tit.
En dag kommer hendes mor og ser dem knalde, lukker øjnene, rør Justins bryster og spørger om hun har fået større bryster.
Det var vidst en joke om at Mila Kunis havde små bryster.
Hun er helt cool med at de bare er bollevenner. Hun skal bo der i et par uger og vil gerne have noget Gin, fordi hun er sulten?

Han spiller basketball med Woody og fortæller om hans bollevennesituation, Her finder vi så ud af at Woody er bøsse.
En information der er vigtig for en amerikansk film der hedder "Friends with Benefits"
Han hopper i vandet og kører væk i en båd.

Justin og Mila sidder i undertøj, da hun fortæller ham at hun har lyst til at date igen og stoppe deres bollerier.
Han prøver at redde den med at synge, men det er for sent. Nu er de bare venner. Venner uden fordele.
De sidder i byen og han ser en pige, som han gerne vil knalde, og Mila bliver jaloux.
Nu må hun kraftedeme snart beslutte sig. Men pigen han snakkede med havde en mand, så nu er Mila glad igen og griner ondt.
Nu ser hun en mand hun gerne vil knalde, Justin prøver at spænde ben for hende ved at synge, men nu har hun altså en date på Lørdag med en gynækolog. Justin prøver at overdøve ved at synge højere.

På en måde kan jeg godt forstå Justin.
Milas date med gynækologen er grim og har flyveører og er skide irriterende. Alligevel tager de på endnu en date.
Justin sms'er hende selvom hun er på date, han er så jaloux at han tager på bøssebar med Woody Haroldson.
Nu har de begge samleje med to forskellige mennesker, Mila hygger sig, men Justin har svært ved at finde den pige han har fundet attraktiv.
Hun dufter til hans behårede armhule imens han snakker i telefon med hans søster som han kalder "Banani" ... hvad?

Dagen efter ringer Justin til Mila for at snakke om global opvarmning, men bevæger sig hurtigt over og spørger ind til hendes nye date.
Ude på gaden prøver hendes date at stikke af men hun finder ud af det og kalder "snigeren" for kliche. Sikke en kliche.
Mila begynder at tvivle på om hun overhovedet er god i sengen. Og snakker med Justin over det. Han syntes ikke hun er dårlig i sengen.
Han skifter emne og viser hende et billede af en hest. Det er et flot billede, syntes hun. Hun får det med hjem

Justin vil gerne have hende med til LA, men Mila Kunis vil hellere i fitnesscentret.
Nu tager de til LA alligevel. De tager hjem til hans forældre. Og møder hans nevø der er tryllekunstner. Der går ild i hans arm.
De møder også hans... søster Banani. Faren er lidt senil og tror de har en båd. Men de har slet ikke en båd.
Men det er okay, de krammer ham og Justin viser Mila stranden. Mila har aldrig set en strand før.

Hun kommer helt vildt godt ud af det med hendes familie og jeg begynder at blive gladere og gladere for at jeg ikke så den her film i biografen.
Om aftenen lister han sig ind til Mila for at spørge om de skal knalde, men det gider hun ikke, selv om han blotter sig.
Han skal til at gå, men hun vil have at han kan blive for at de kan høre musik.... de skulle hun ikke have gjort, nu begynder han at synge igen.
De drikker sig stive i nattøj og hører hip hop musik og leger gemmeleg. Han siger at han har hendes mors nummer under "MILF" og siger at de kun bollede et "par" gange. Kan ikke helt finde ud af om det er ironisk.
Men det var i hvert fald udløsningskontakten.... for nu knalder de. Denne gang er det bare mere sensuelt og langsomt. Og musikken her skiftet til noget soul agtig romantikpladder.

Dagen efter ved morgenbordet, snakker faren om den båd han ikke har igen. Og stemningen er knap så akavet som første gang i de bollede.
De er ude og kører på vandski og Justin's nevø siger at Mila er lækker. Justin bliver sur, så de skifter emnet til Harry Potter.
Nu er de ude og spise om aftenen, hele familien, de hygger sig og mundhugges alle sammen, men med en hyggelig stemning.
Nu skrider alvoren ind, da det går op for Justin's far at hans kone forlod ham fra ti år siden. Det hele er super trust men Justin og Mila går en tur dagen efter og dyrker udsigten.

De kravler op i Hollywood skiltet selvom det er ulovligt, så der kommer en politihelikoper og skælder dem ud.
Det kommer i fjernsynet og søsteren griner af det, men Justin er flov over at han ikke turde hoppe ned fra skiltet.
Søsteren tror Mila og Justin er kærester, men Justin bliver sur da han bliver nødt til at fortælle at de ikke er sammen.
De har en skænderi hvor han sviner hende til, og Mila hører det imens hun gemmer sig i hans nevøs tryllekasse. Det sårer hende. Puha.
Derfor laver hun "snigeren" og siger at hun skal hjem til New York og arbejde. Hun er rent faktisk fornærmet over at han ikke vil være kærester med hende, selvom han egentlig gerne vil og hun bliver ved med at sige at de ikke skal være kærester og selvom at hun siger det, stadig boller ham når hun har fået tilpas nok rom og cola.
Denne gang, synger Justin rent faktisk ikke for at ødelægge stemningen, han lader hende bare gå.

Livet fortsætter i New York, men denne gang er Mila rigtig fornærmet over gider slet ikke snakke med Justin.
Hun er altså... sur fordi... de ikke er kærester.... og hun ikke vil være kærester med ham... og hun hørte ham siger til sin søster at han heller ikke ville være... kærester med hende? Godt nok hedder filmen "Friends with Benefits" men... det er præcis sådan alle Amerikanske film forgår sig. Det kunne de have kaldt en hver som helst anden film.

Nu mødes de på et nyt tag. Og hun er stadig sur. Hvorfor fanden skulle de så op på taget? Hun kunne da bare have taget telefonen da en af de 100 milliarder gange han ringede. Hvad er der med dem og skænderier på høje ulovlige steder?
De skændes og hun går. Og han står tilbage alene på taget til noget sørgeligt grædemusik. Mila græder og Justin ser den samme film de så sammen den første gang de knaldede.

Nu er der en arbejdsaftale der gør at hun bliver nødt til at ringe til ham, men nu er det ham der ikke tager telefonen.
Han er blevet fornærmet, såret og synger slet ikke lige så meget som i starten af filmen.
Hun finder ham i færd med at tage billeder af nøgne mennesker og han er skide sur og lige så pigefornærmet som Mila var da de mødtes på taget. Det giver Mila et helt nyt stadie af pigefornærmelse - da hun stormer væk fra stedet. Endnu en følelsesladet tudesang spiller. Denne gang et dårligt cover af en The Cure sang.

Mila og hendes slutty milf mor sidder på nogle sten og snakker om hvordan man kan kende Prins Charming.
Justin henter sin far i New York, han sidder i rullestol og han er sulten. Så de spise lidt mad. Tror jeg... jeg er faktisk ved at være ret ligeglad.
MEN NU ER HANS FAR VÆK! Nej okay han var der stadig, han havde bare fundet et bord de kunne sidde ved. Han har taget bukserne af.
Så Justin gør det samme. Jeg tager sgu også lige bukserne af... det er jo søndag aften. Faren siger at han skal følge sit hjerte og snakke med Mila om at blive kærester. Nu vælter det ind med munter "jeg-kan-godt-gøre-det-godt-igen" musik. Men ups... der er bilkø, så de tager en båd i stedet for. Han dumper hans far i hans lejlighed og så går det amok... eller.

Justin har fået en masse mennesker til at danse, ligesom der var en masse mennesker der dansede i starten af filmen, kommer i tanke om at det er det der flashmob fænomen, Justin siger at Mila jo gerne ville have sit liv til at være ligesom en film og så begynder han at undskylde til hende, selvom det er hende var verdens største og rastløse snob der gerne ville bolle og alligevel blev sur over at han var okay med at de ikke var kærester. Han skal til at fri til hende, men spørger i stedet for om de ikke nok kan være venner igen. Det er ikke nok for Mila, de kysser.
Rockmusik begynder at spille og de kigger forelsket ind i hinandens øjne. Går ud fra at filmen så småt er ved at være slut nu.

Vi får et dejligt fact fra tv2 manden der siger "og hvis du syntes at Justin Timberlake så ekstra spændstig ud i filmen, så er det fordi han havde holdt sig fra alkhol i flere uger under optagelserne" .... jeg havde slet ikke tænkt over at Justin Timberlake så ekstra spændstig ud i filmen, men det var da bestemt en information jeg havde brug for.



Må sige at jeg har set både Mila og Justin i bedre film. Det her er godt nok ikke "en god film uden afbrydelser" på tv2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar